Key Account Manager – Itectra, Nord-/MidtJylland

itectra_blue_logo_white_background_150x50px

STILLINGEN KAN IKKE LÆNGERE SØGES!

Key Account Manager – Nord-/MidtJylland

Opsøgende og udviklende – IT-Branchen – Gazelle 2016 og ’17

 

Du får ansvaret for hele salgsprocessen lige fra den indledende identifikation af kundeemner, salgsdialogen og til de afsluttende forhandlinger hen imod ordren samt ansvaret for at fastholde relationen til kunden, efter ordren er afsluttet. Du bliver en del af et salgsteam på 3 personer, og du vil få direkte reference til Itectras ejer og direktør. Itectra blev Gazelle både i 2016 og 2017, og væksten fortsætter. Der er derfor behov for yderligere en salgsressource til at udnytte markedspotentialet.

– 

For dig er denne stilling en mulighed for at blive en del af et mindre team i et ambitiøst miljø med højt til loftet og med store muligheder for at præge udviklingen og hverdagen. Du får store frihedsgrader og en attraktiv lønpakke.

Du arbejder selvstændigt og er altid på jagt efter nye forretningsmæssige muligheder. Du drives af kundedialogen og det at forstå kundens forretning så godt, at I sammen kan finde den rigtige løsning. Du tror på det langsigtede samarbejde, og du går ikke på kompromis med kvaliteten hverken i din dialog og rådgivning eller i din overdragelse fra ordre til leverance.

Du har en rigtig god teknisk forståelse, og en solid salgsmæssig erfaring fra IT-branchen. Du kan håndtere dialogen med kunderne uanset deres tekniske baggrund og position, du skaber resultater, og du kan dokumentere det. Du har formentlig en videregående uddannelse bag dig, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau. Du er bosat i Midt- eller NordJylland.

– 

Skriv til os

Send dit CV til FOGH NISSEN Management, Peter Fogh Nissen på peter@fonis.dk.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Peter på telefon 40 45 15 04.

OBS: Itectra vil ikke få kendskab til dit CV før senere i processen – og udelukkende efter aftale med dig.

————————————————————————————————————————

Itectra har siden 2008 leveret IT-løsninger indenfor netværk og optisk infrastruktur med fokus på driftssikkerhed, skalérbarhed og omkostningseffektivitet i tæt samarbejde med førende producenter.

Gennem en tæt dialog og forståelse for kundens netværk designer, leverer og servicerer vi løsninger, der giver kommercielle fordele. Vi ved, at IT-infrastruktur er forretningskritisk, og agerer proaktivt med fokus på gennemtænkte og driftssikre løsninger.

Se yderligere på www.itectra.com