Konstruktionsingeniør – EKJ Aalborg

Karrierestilling – Aalborg – kraftig vækst og udvikling

veletableret rådgivningsvirksomhed – særdeles godt arbejdsmiljø

ANSÆTTELSESPROCESSEN ER AFSLUTTET.

Hos EKJ i Aalborg har vi forrygende travlt, og vi har mange spændende projekter i gang, og på vej ind. Vi søger derfor en ambitiøs og stærk konstruktionsingeniør, der har lyst til at være med til at videreudvikle EKJ i Aalborg. Du bliver en del af et særdeles velfungerende team med rigtig god stemning på kontoret og med gode udviklingsmuligheder for den enkelte. Vi har succes med det, vi gør, og det gavner jo også trivslen. Du vil primært være knyttet til projekter forankret i Aalborg. Du vil derudover blive en del af det landsdækkende team af konstruktionsingeniører med fokus på høj faglighed og fortsat udvikling af dig.

Jobbet  

Vi søger en faglig stærk konstruktionsingeniør, der med den rette kombination af engagement, viden og erfaring kan være med til at udvikle og styrke vores kontor. Du bliver en del af vores team af dygtige og engagerede medarbejdere, som hver især bidrager til en positiv indgangsvinkel til kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Arbejdspladsen vil primært være på vores kontor i Aalborg, hvor du bliver tilknyttet et tværfagligt team af projektledere, der løfter i samlet flok, når vi udarbejder tilbud og løser aktuelle projekter.

 Din baggrund

Du er uddannet konstruktionsingeniør og med mindst 5 års erfaring fra rådgivningsbranchen.

  • Du har både teoretisk og praktisk konstruktionsmæssig viden og indsigt
  • Du har projekteringserfaring med beton-, træ- og stålkonstruktioner
  • Du har måske erfaring som fagprojektleder eller disciplinleder
  • Du har mod på at indgå i et kreativt og tværfagligt miljø og tør udfordre tingene og være nytænkende
  • Du evner at planlægge eget arbejde og koordinere fremdriften i samspil med den øvrige rådgivergruppe

 Personligheden

Teambaseret tværfagligt samarbejde er afgørende for EKJs succes i dag og fremover. Du trives godt i et miljø, hvor du skal få ting til at lykkes sammen med andre faggrupper og mennesker, og du fungerer godt et sted, hvor forskellighederne bliver en styrke. Du tænker i løsninger, og du arbejder engageret og målrettet med dine opgaver. Du er socialt velfungerende både hjemme på kontoret med dine kolleger og ude på byggepladsen med de udførende.

Hvordan søger du?

FOGH NISSEN Management bistår EKJ i denne ansættelsesproces. Har du brug for at vide mere, så ring til Peter Fogh Nissen på 40 45 15 04. Enhver henvendelse vil naturligvis blive håndteret med fortrolighed, og EKJ vil ikke få kendskab til din henvendelse uden forudgående aftale.

Vi har udelukkende brug for dit CV – send det hurtigst muligt til peter@fonis.dk

Venligst mærk mail og CV:  ”KON”

———————————————————————————————————-
Hos EKJ rådgivende ingeniører har vi kort vej mellem ledelse og medarbejdere og mellem kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. EKJs tværfaglige profil afføder projekter, som både kræver samarbejde på tværs af fag og geografi, og en hverdag i EKJ er meget alsidig – dog altid med kvalitet gennem engagement som grundværdier. Læs mere om EKJ, og se nogle af vores mange spændende projekter på
www.ekj.dk