Area Sales Manager – NGI Hygienic Components
- on Feb, 01, 2024
STILLINGEN ER BESAT!
Danmark – 600 faste kunder fra start – kørende 3-4 dage pr. uge hjemmekontor afhængig af bopæl – attraktiv bonusordning
Du vil fra start få overdraget ca. 600 danske kunder, som i dag handler hos NGI. Produktporteføljen er gennem de seneste år blevet udvidet betragteligt, og det bliver dig, der skal brede det ud. NGI har en særdeles stærk position i markedet, og den skal styrkes.
Du vil indgå i NGIs teamopdelte salgsafdeling, som i dag servicerer NGIs kunder over det meste af verden, og du vil blive en del af det skandinaviske team på i alt 3 dygtige og energiske NGI-medarbejdere. Din hverdag vil være hos kunderne og på landevejen, når du ikke er på dit hjemmekontor, eller til møde eller uddannelse i Nørresundby.
Du vil få direkte reference til teamlederen for det skandinaviske team.
.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Efter en grundig introduktion til NGI og en grundig oplæring i produkter og systemer, vil dine daglige opgaver bestå af bl.a.:
.
- Aftale og gennemføre møder med kunderne. Når du er kommet godt i gang, forventer vi, at du vil kunne nå 4-5 daglige møder, som jo naturligvis gerne skulle lede til salg.
- Identifikation og kvalificering af nye kundeemner. Selvom det meste af din tid vil gå med eksisterende kunder, vil der også være behov for at holde øje med, hvad der sker og få fat i de nye muligheder, der opstår løbende.
- Løbende vedligeholdelse af CRM i forbindelse med kundedialog og salg. Der er i dag en særdeles veludbygget kundedatabase, som skal ajourføres og vedligeholdes ved enhver kontakt med kunden.
Og så er der naturligvis alt det, som kommer løbende….
.
Hvem er du?
Helt ind til benet er du en energifyldt, ambitiøs og særdeles resultatorienteret salgsprofil, der er udadvendt og ekstremt god i alle kundedialogens facetter. Du har lyst til at være derude, og du er velorganiseret, selvstændig og pligtopfyldende.
Du har solid erfaring som kørende sælger/Area Sales Manager, eller hvad du nu har haft af titel, og du ved, hvordan man sælger industrielle komponenter – og meget gerne til fødevareindustrien. Fødevareindustrien er dog ikke i krav. Hvis ikke du har det med, må du lære i en fart.
Du taler og skriver dansk på meget højt niveau, og du kan klare dig på engelsk. Koncernsproget hos NGI er engelsk, og nogle af kunderne er også bedre til engelsk, end til dansk. Selv i Danmark.
Bopæl er ikke afgørende, men måske er du bosat centralt i Danmark, og kan der arbejde ud fra et hjemmekontor. Er du bosat i det nordjyske område, er du meget velkommen på kontoret i Nørresundby.
.
Hvad får du?
NGI er en fantastisk arbejdsplads med et særdeles godt arbejdsklima. Der bliver præsteret særdeles gode resultater, og der arbejdes hårdt for det. Det er et sted, hvor du kan blive i mange år, og hvor du kan udvikle dig i takt med resten af organisationen.
Du vil blive honoreret med en fast løn, en god pension og en meget attraktiv bonusordning.
.
Hvordan kommer du videre?
Send dit CV til peter@fonis.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen på telefon 40 45 15 04. Af praktiske grunde bedes du undlade at kontakte NGI direkte.
OBS: Vi har udelukkende brug for CV’et, når du søger stillingen. Vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen lægges ud på en række forskellige medier, og nogle gange gentages disse. Vær opmærksom på, at der ikke i disse tilfælde er tale om genindrykning, men blot teknikaliteter. Du behøver derfor ikke sende dit CV igen, hvis du ser annoncen flere gange.
————————————————————————————–
NGI Hygienic Components er global markedsleder og verdens førende producent af hygiejniske komponenter i rustfrit stål. Vi har konstant fokus på innovation og udvikling af vores produkter og koncepter for at tilfredsstille vores kunders behov. NGI er den eneste virksomhed i verden, der kan tilbyde hygiejniske maskinsko og lejehuse, som er certificeret efter 3-A, EHEDG og USDA standarder. Ud over denne højt specialiserede produktportefølje tilbyder NGI også et komplet sortiment af standardprodukter, f.eks. plastsko, massive sko og standardsko.
Vores dialog med teknikere, ingeniører og indkøbere hos maskinbyggere og brand owners verden over gør os i stand til at tage ansvar for en forbedring af vores kunders konkurrenceevne. NGI er repræsenteret i mere end 50 lande, og beskæftiger ca. 180 medarbejdere, heraf 150 i Danmark (Nørresundby). Se mere på www.ngi-global.com
NGI forventer en markant vækst i de kommende år både ved et øget salg af bestående produkter og en stor udvidelse af produktsortimentet med nye spændende hygiejniske løsninger. Disse mange spændende produkter skal nu udbredes til de 600 virksomheder især inden for fødevareindustrien, som i dag er faste kunder hos NGI.