Statsautoriseret Revisor og partner, Nordjylland

STILLINGEN ER BESAT!

”Udvikling” er nøgleordet. Du skal være med til at forme fremtiden, og samtidig holde fast i det særlige. Vi er både dybt professionelle, uformelle og har begge ben på jorden

Vi har valgt mottoet ”Tal med mennesker”. Bag tallene og tankerne møder du 55 engagerede mennesker med hjerte og hjerne på rette sted. Dygtige og veluddannede folk, der bygger stærke relationer, sætter pris på ærlig snak og på dialog i øjenhøjde. Vi er en stærk partner for vores kunder, og vi står på et solidt fundament i samarbejde imellem vores afdelinger. Tal & Tanker er medlem af RevisorGruppen Danmark, hvor vi kan trække på yderligere eksperter i hele landet. Tal & Tanker er også medlem af Morison KSI – her har vi internationale samarbejder med 88 lande i hele verden.

Vores afdeling i Pandrup vokser voldsomt, og der er derfor brug for endnu en statsautoriseret revisor/partner, der kan støtte forretningen og kan bidrage til at udvikle både i det nordjyske og i hele organisationen. Se mere på www.talogtanker.dk

Som statsautoriseret revisor og partner bliver det din opgave, sammen med dine kolleger, at udvikle forretningen yderligere. Kunderne skal serviceres med nærvær og relevant værdiskabende viden og rådgivning – som altid. På kontoret er det sociale miljø i højsædet, og det skal du også have lyst til at være en del af. Værktøjer, systemer og processer er særdeles veludviklede og fuldt på højde med de store i branchen, men de kan udvikles yderligere. Det må du også meget gerne være med til.

Vi tilbyder

En unik mulighed for at blive en del af lille revisionshus med store ambitioner. Når vi har lært hinanden at kende, vil du blive medejer/partner – og det på yderst fair og ordentlige vilkår. Opgaverne kender du, og den ledelsesmæssige og koordinerende rolle får du naturligvis også. Det afgørende er dog muligheden for at være med til at vækste og udvikle forretningen både på kundesiden og på det strategiske niveau sammen med de øvrige partnere og bestyrelsen. Livet i organisationen og på kontoret er vigtigt for os – og for dig. Du bliver en del af et fællesskab med stor respekt for hinanden og rum til alle vores forskelligheder.

Hvem er du?

Allerførst er du naturligvis statsautoriseret revisor. Du er i dag i et tilsvarende job, eller du er for få år siden sprunget ud som økonomichef/CFO, men drømmer dig tilbage. Du har mange års erfaring i faget, og kan både håndværket og kender systemerne. Som person er du udadvendt og robust. Du er forandringsparat og meget omgængelig, og så er du ordholden og velorganiseret. Du drives af, at der sker noget, og du tager gerne selv initiativ. Du trives med mange kunderelationer og har det bedst, når du kan skabe værdi og gøre en forskel – både hos kunder og internt. Du trives i den til tider meget afslappede kultur på kontoret, og du kan også tage en skjorte og jakke på, når det er nødvendigt.

Du er bosat i Nordjylland – og nok ikke meget sydligere end Aalborg.

Hvordan kommer du videre?

Kan du se dig selv i denne stilling, så send dit CV straks! (vi har udelukkende brug for dit CV). Du skal sende det til FOGH NISSEN Management, peter@fonis.dk, som bistår TAL & TANKER i denne ansættelsesproces.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen på telefon 4045 1504.