Area Sales Manager – Danfoil A/S, Svenstrup/Nordjylland/Hele Danmark

danfoil_logo_JPG nyt 2010

STILLINGEN ER BESAT!

 Area Sales Manager

Danmark, Sverige, Norge, Tyskland m.fl.

Marksprøjter med banebrydende teknologi og fortsat udvikling

Nye kunder, og pleje af de bestående

.
Siden den første Danfoil-sprøjte så dagens lys i 1984, er det kun gået én vej: Frem. En målrettet udviklingsindsats, nytænkning og konstant fokusering på ny teknologi har sikret Danfoil en plads i førerfeltet, når det kommer til marksprøjter. Den luftbaserede forstøverteknologi er patenteret og bliver løbende udviklet. Men den gode historie skal fortælles til endnu flere – og derfor søges der nu endnu en stærk profil, der har lyst til at være med til at udvikle nye markeder og nye kunder.

Du vil blive en meget vigtig del af en lille organisation, hvor samarbejde og sammenhold er en af nøglerne til at bringe Danfoil videre frem. Salgsafdelingen vil med dig udgøre 3 mennesker, hvor dit hovedfokus bliver tiltrækning af nye kunder i Danmark, Norge og Sverige. Du vil derudover også skulle være med til at opdyrke det centraleuropæiske marked.

.
Du vil
få muligheden for at blive en del af en yderst spændende virksomhed med et fantastisk produkt og potentiale, som du vil få stor betydning for, og indflydelse på. Du skal forvente at være hos kunderne det meste af tiden, og resten af tiden på adressen lige syd for Aalborg – alternativt på hjemmekontor.

.
Du trives
hos dine kunder og på landevejen og har det allerbedst, når der er travlt, og når du sammen med dine kolleger skaber fantastiske resultater. Du er fuld af godt humør og energi, og du elsker friheden under ansvar. Du arbejder vedholdende og med et sikkert blik på målet.

.
Du har
formentlig en relevant landbrugsfaglig baggrund, og du har erfaring i handel med landbruget. Har du derudover viden om sprøjtemidler, vil det være helt perfekt. Det vigtigste er dog, at du er fuld af energi og lyst til at skabe fantastiske resultater sammen med dine måske kommende kolleger hos Danfoil. Du skal kunne klare dig på engelsk og gerne tysk – og naturligvis også på dansk.

.
Hvordan kommer du videre?
Vi behandler henvendelser løbende, og de indledende samtaler forventes afholdt medio august. Vi har udelukkende behov for dit CV, som sendes til konsulent Peter Fogh Nissen – peter@fonis.dk

————————————————————————————————————————

Danfoil udvikler, producerer og sælger professionelt kvalitetsudstyr til landbruget, der med udgangspunkt i besparelser på arbejdsmæssige ressourcer, miljø og økonomi, effektivt beskytter slutbrugerens kulturafgrøder. Danfoils målgruppe er fortrinsvist større landbrugsbedrifter, maskinstationer, gartneribrug samt mindre bedrifter med specialafgrøder. 50% af selskabets omsætning eksporteres til nærmarkederne i Skandinavien, Tyskland, Baltikum og Øst-Europa. Se yderligere på www.danfoil.dk