Bygningskonstruktør – Keld & Johs, Pandrup
- on Jun, 22, 2021
STILLIGEN ER BESAT!
Pandrup – tegning – byggeledelse – tilbudsberegning
mange ansatte med lang anciennitet – godt arbejdsmiljø og fællesskab
Det meste af byggebranchen har rigtig travlt i øjeblikket, og det har vi også hos Keld & Johs i Pandrup. Vi mangler dig til at udfylde jobbet som bygningskonstruktør. Lige nu er der gang i mange forskellige opgaver lige fra nybyggerier til større og mindre renoveringsopgaver. Vi forventer det store pres fortsætter, og vi vil derfor meget gerne se dig i stillingen i mange år frem sammen med 32 fantastiske kolleger og mange gode og loyale kunder.
Jobbet
Vores opgaver spænder bredt over nybygning, ombygning og renovering, hvor vi enten er inde med tømreropgaverne, eller hvor vi har hele byggeriet i et samarbejde med dygtige underleverandører. Dine opgaver spænder bredt lige fra den indledende kalkulation over tegning, planlægning og ledelse af byggeriet. Alt sammen selvfølgelig rettet til efter det, du kommer med i bagagen. Der er altså tale om en bred stilling med masser af muligheder for at tilpasse det til din baggrund og erfaring. Udover det faglige bliver du en del af en sund og åben kultur, hvor der arbejdes hårdt, og hvor I også tager jer af hinanden, og hvor sammenholdet styrkes endnu mere med forskellige sociale aktiviteter.
Din daglige arbejdsplads bliver med afsæt fra virksomheden i Pandrup.
Din baggrund
Du er tømrer, og du har derudover en uddannelse som bygningskonstruktør. Er du nyuddannet, er du klar til at smøge ærmerne op og lære en masse i en fart. Har du arbejdet som bygningskonstruktør i nogle år, må du meget gerne have erfaring med byggeri af enfamiliehuse og/eller sommerhuse. Derudover vil det være fantastisk, hvis du både kan være den byggetekniske ekspert og samtidig løfte opgaven som byggeleder. Endelig er det afgørende, at du har erfaring med Revit og er ubesværet bruger af Office-pakken.
Personligheden
Du er rolig og afbalanceret, og du trives rigtig godt med mange bolde i luften og i et miljø, hvor der er mennesker omkring dig det mest af tiden. Du arbejder kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt, og du er åben og kommunikerende både overfor kolleger og overfor kunder. Du er naturligvis resultatorienteret og velorganiseret – kort sagt er du en, dine kolleger kan regne med.
Hvordan søger du?
FOGH NISSEN Management bistår Keld & Johs i denne ansættelsesproces. Har du brug for at vide mere, så ring til Peter Fogh Nissen på 40 45 15 04. Enhver henvendelse vil naturligvis blive håndteret med fortrolighed, og Keld & Johs vil ikke få kendskab til dig uden forudgående aftale.
Vi har udelukkende brug for dit CV – send det hurtigst muligt til peter@fonis.dk
Venligst mærk mail og CV: ”Bygningskonstruktør”
———————————————————————————————————-
Keld & Johs er en velrenommeret håndværkervirksomhed med base i den nordvestjyske by Pandrup.
Den faglige stolthed i Keld & Johs, samt blandt vores erfarne team af håndværkere og arkitekter, lader os aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Vi lever af tilfredse kunder og af at skabe den oplevelse, som der er værd at snakke om. Den dagsorden har skabt os et bredt netværk af kunder, samarbejdspartnere, underleverandører og øvrige virksomheder indenfor byggebranchen, som ved at Keld & Johs er synonym med kvalitet.
Du kan tage os med på råd ved de mindre håndværksopgaver til større totalløsninger og vi sikrer, at du er dækket ind på alle parametre og behov. Vores veluddannede og erfarne håndværkere klarer alle former for renoveringsopgaver samt ny-, til-, og ombygninger, mens vi trækker på vores netværk af underleverandører ved entrepriser.
Alle vores underleverandører besidder samme sans for kvalitet som os og er stærke, lokale virksomheder, som til fulde lever op til vores krav.
Læs mere på www.keldogjohs.dk