Konstruktionsingeniør, EKJ Aalborg

Aalborg – ledende rolle – markant vækst og udvikling – kvalitet og engagement

Stillingen er besat

Er du klar til at indgå i et stærkt tværfagligt team? På EKJs kontor i Aalborg har vi forrygende travlt. Vi har mange spændende projekter i ordrebogen, og søger derfor efter en ambitiøs og erfaren ingeniør der kan varetage en ledende rolle og være med til at forankre og udvikle vores lokale konstruktionsafdeling.

Jobbet  

EKJ søger en faglig stærk konstruktionsingeniør, der med den rette kombination af engagement, viden og erfaring kan være med til at udvikle og styrke vores kontor i Aalborg. Du vil få en rolle som fagleder, fagansvarlig og projektleder på større og komplekse projekter, og ikke mindst bliver du en meget vigtig mentor for kontorets yngre konstruktionsingeniører.

Du bliver en del af vores team af dygtige og engagerede medarbejdere, som hver især bidrager til en positiv indgangsvinkel til kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Arbejdspladsen vil primært være på vores kontor i Aalborg, hvor du bliver tilknyttet et tværfagligt team af projektledere, der løfter i samlet flok, når vi udarbejder tilbud og løser aktuelle projekter.

Din baggrund

Du er uddannet konstruktionsingeniør og med solid erfaring fra branchen, og du har gerne erfaring med projekt- og projekteringsledelse.

  • Du har både teoretisk og praktisk konstruktionsmæssig viden og indsigt
  • Du har projekteringserfaring med beton-, træ- og stålkonstruktioner
  • Du har erfaring som fagprojektleder eller disciplinleder, og er vant til at påtage dig et ansvar
  • Du har erfaring med projektstyring og fagledelse
  • Du har mod på at indgå i et kreativt og tværfagligt miljø og tør udfordre tingene og være nytænkende
  • Du evner at planlægge eget arbejde og koordinere fremdriften i samspil med den øvrige rådgivergruppe

Personligheden

Du har en positiv tilgang til dine opgaver, hvor du med energi, erfaring og gåpåmod bidrager til både velkendte og kreative eller innovative løsninger, og du er god til at formidle disse. Du er fagligt ambitiøs, og er i stand til at træffe faglige beslutninger samt lære fra dig og tage ansvar for, og være engageret omkring, afdelingens faglige udvikling.

Hvordan søger du?

FOGH NISSEN Management bistår EKJ i denne ansættelsesproces. Har du brug for at vide mere, så ring til Peter Fogh Nissen på 40 45 15 04. Enhver henvendelse vil naturligvis blive håndteret med fortrolighed, og EKJ vil ikke få kendskab til din henvendelse uden forudgående aftale.

Vi har udelukkende brug for dit CV – send det hurtigst muligt til peter@fonis.dk


EKJ rådgivende ingeniører er kendt for sin flade organisation, hvor der er stor nærhed mellem ledelse og medarbejdere og mellem kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. EKJs tværfaglige profil afføder projekter, som både kræver samarbejde på tværs af fag og geografi, og en hverdag i EKJ er meget alsidig, men altid med kvalitet gennem engagement som grundværdier. Læs mere om EKJ og se nogle af vores mange spændende projekter – fra Cityringen i København til House of Industry i Viborg.

Se mere på www.ekj.dk