Area Sales Manager – NGI, Nørresundby

NGI1_hy_rgb_300dpi

STILLINGEN ER BESAT!

NGI Hygienic Components er verdens førende producent af hygiejniske komponenter i rustfrit stål med et konstant fokus på innovation og udvikling af både produkter og koncepter. NGI er grundlagt i 1991, og er i dag den globale markedsleder inden for justerbare maskinsko. NGI er repræsenteret i mere end 50 lande. NGI beskæftiger ca. 120 medarbejdere, heraf 110 i Nørresundby. Se www.ngi-global.com

Der forventes fortsat vækst, og derfor søges yderligere en kollega til det europæiske salgsteam.

AREA SALES MANAGER

Fantastisk arbejdsmiljø, verdensførende, personlig udvikling og

masser af muligheder. Engelsk flydende

Vi søger en glad, udadvendt og ambitiøs kollega til salgsteamet i Nørresundby. Du vil blive en del af et sprudlende og hårdtarbejdende team, der servicerer NGIs kunder over det meste af verden. Du vil få reference til Sales Manageren.

Efter en grundig oplæring vil du blive ansvarlig for ”dine egne” kunder og dit eget område, men du vil også skulle indgå i salgsteamets mange øvrige daglige opgaver. Du er tovholder på hele salgsprocessen, lige fra den indledende identifikation af mulige nye kundeemner til den afsluttende levering og opfølgning.

Hvem er du?
Du finder din energi i dialogen med kunderne og især i at skabe resultater. Du har lyst til at arbejde i et miljø præget af ambitioner og globalt ”udsyn”, hvor overliggeren hver dag sættes højt. Du er velorganiseret og er god til at sætte dig ind i kundens behov og bruge den indsigt til at finde gode løsninger for kunden og gode salgsresultater for NGI.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – derimod er det vigtigt, at du har ”blod på tanden”, er udadvendt og er en god kollega og samarbejdspartner. Du er rigtig god til engelsk, og du er bosat, eller indstillet på at bosætte dig, inden for en radius af 45 minutters kørsel fra Aalborg.

Hvad får du?
Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads med et særdeles godt arbejdsklima og stor arbejdsglæde – men også et sted, hvor der arbejdes hårdt og dedikeret med tingene. Du skal forvente 6-8 ugers rejser årligt, hvor du kan komme helt tæt på dine kunder.

Du vil blive honoreret med fast løn og en rigtig god bonusordning. Der er derudover pensionsordning, kantineordning og du vil få stillet mobiltelefon til din rådighed.

Hvordan kommer du videre?
Vi har udelukkende behov for dit CV, når du søger stillingen – så send det straks til peter@fonis.dk.

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen på telefon 40 45 15 04. Af praktiske grunde bedes du undlade at kontakte NGI direkte.