Driftschef – Godik, Fyn eller Sydjylland

STILLINGEN ER BESAT!

De helt store events og festivaler – Absolut brancheførende

Meget sund økonomi – Ejby på Fyn, eller i nærheden

Godik leverer toiletter, hegn, salgsboder, betalingsløsninger og adgangsarmbånd til de allerstørste events og festivaler i Danmark. Derudover udlejes der materiel og udstyr til byggeri og industri. Selv under Corona har der været godt gang i forretningen, og næste år ser nu ud til at slå alle rekorder. Vi  har derfor brug for en driftschef, der vil tage ansvaret for, at det hele fungerer optimalt på vores 3 pladser (Nordjylland, Fyn og Sjælland), og som har lyst til at være med i Danmarks største leverandør af materiel til danskernes events og festivaler m.m. Vi lover dig, at det både bliver udfordrende og sjovt.

Din opgave bliver, sammen med dine pladsledere, at sikre en optimal organisering af opgaverne og medarbejderne, at sikre klargøring, vedligehold og overblik over materiellet, og sørge for at der bliver udarbejdet solide forretningsgange og processer. Målet er, at forretningen skal kunne skaleres op og ned efter behov, og stadig løse opgaverne og fungere optimalt. Kort sagt handler det i høj grad om din tilstedeværelse på alle 3 pladser og din nære kontakt og dialog med såvel pladslederne som de enkelte medarbejdere.

Hvem er du?
Du har mange års erfaring med at lede og optimere produktionsorganisationer. Du har måske arbejdet med Lean, og du har erfaring i, hvorledes du får en organisation til at fungere og præstere, både når det går meget stærkt i den allertravleste højsæson, og når der er lidt mere ro på, og fokus i stedet er på at gøre alt klart til næste sæson. Du er den, der er tæt på alt og har et øje på hver finger. Hands-on og evnen til at holde mange bolde i luften er det, der driver dig på arbejde, selv når det regner.

Du er måske maskinmester, har en militær baggrund, eller noget helt tredje. Du er rolig og afbalanceret; har en højt udviklet evne til at fungere i et hektisk og foranderligt miljø, og så kan du klare det meste med et smil og god stemning. Har du erfaring fra en virksomhed med materialeudlejning og logistik som omdrejningspunktet, vil det absolut være en fordel (men ikke et krav). En del af medarbejderne taler ikke dansk, så du skal kunne klare dig godt på engelsk.

Den største afdeling ligger i Ejby på Fyn. Det er derfor et stort ønske, at du er bosat i fornuftig køreafstand herfra. Du skal i øvrigt påregne en del rejseaktivitet til de øvrige pladser i Danmark.

Hvordan kommer du videre?
Vi afholder samtaler løbende, så send et godt CV straks mærket ”DRIFTSCHEF”. Du skal sende det til FOGH NISSEN, peter@fonis.dk, som bistår Godik i denne ansættelsesproces.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen på 40 45 15 04.

—————————————————————————————————————-

Godik er landsdækkende storleverandør indenfor materieludlejning til events og festivaler, udlejning og salg af materiel til håndværk og industri, landbrug, detail branchen, skadeservice samt private. Vi leverer alt det nødvendige materiel som et succesfuldt arrangement kræver – alt fra toiletter til hegn og salgsboder, betalingsløsninger, adgangsarmbånd og meget mere. Til håndværkere kan vi ligeledes levere en lang række produkter, som ellers skulle indhentes fra flere leverandører.

Godik blev grundlagt i 1993 og siden da har vores vigtigste opgave været at levere hurtig og kompetent service og vejledning til vores kunder. Vi engagerer os og gentænker kontinuerligt vores services og leveringsydelser til branchen. Det er vigtigt for os at være frontløbere i vores branche – vi ønsker ikke blot at følge med udviklingen, vi skaber udviklingen! Vores kunders succes er nøglen til at vi selv kan have succes. Vi er derfor altid lydhør overfor vores kunders udfordringer og behov således at vi bedst muligt imødekommer disse.

Vi benytter os udelukkende af egne transport- og serviceløsninger med ladbiler, hejselad, servicebiler og slamsuger, hvilket giver en stor logistikmæssig fordel. Vi har egne værksteder, og sikrer derigennem, at vores materiel altid er i den bedste stand.

Godik har i dag 3 afdelinger som tilsammen dækker hele Danmark – Brovst i Nordjylland, Ejby på Fyn og Hedehusene på Sjælland.