Økonomichef – ERIK arkitekter

ERIKarkitekter-Logo

STILLINGEN ER BESAT!

Vi er i dag en af de største og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med rødder tilbage til 1930 og vi har gennem årene opbygget en solid erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af nybyggeri, renovering, kulturarv, indretning og adfærd. Vi er stærkt forankret i vores netværk og lokale markeder med lange relationer i ryggen. Vi er nysgerrige, uformelle, tæt på og altid i øjenhøjde – med hinanden, med vores samarbejdspartnere og med vores kunder.

ERIK arkitekter beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på tegnestuerne i Viborg, Aarhus, Aalborg og København. Se mere på www.erik.dk

 

Økonomichef

Kreativt miljø med store frihedsgrader og masser af spændende opgaver og udfordringer

Som økonomichef bliver det din rolle at samle alle trådene. Du spiller direkte op imod såvel ledergruppen som partnerkredsen, og du forventes på samme tid at være dybt nede i data, samtidig med at du er sparringspartner og støtte til forretningen både i det daglige og i de årlige strategiforløb. Du vil derigennem få en bred kontaktflade med alle lokationer og blive en vigtig og værdsat kollega for hele organisationen. Du har naturligvis også et konstant øje på, hvorledes du kan optimere og fintune din egen del af organisationen, som består af økonomi og IT – i alt 5 medarbejdere. Du deltager i økonomirelaterede emner på bestyrelsesmøderne, og du er ansvarlig for dialogen med både bank og revisor. Alt i alt en meget spændende stilling med store frihedsgrader og stor indflydelse.

 

Hvem er du?
Du har en solid uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. eller tilsvarende, og du har nogle års erfaring fra tilsvarende stilling – eller du er på vej dertil. Du ved, at du trives godt i en partnerdrevet projektorganisation, og du kan navigere smidigt imellem de mange interessenter. Som person har du fokus på detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket. Du er udadvendt og god til at skabe og fastholde relationer. Du er ikke bange for at yde en ekstra indsats, og du tør udfordre og tænke nye veje til bedre resultater.

Du er bosat i nærheden af et af de jyske kontorer (Viborg, Aarhus eller Aalborg).

Hvordan kommer du videre?
Kan du se dig selv i denne stilling, så send dit CV straks! (vi har udelukkende brug for dit CV). Du skal sende det til FOGH NISSEN Management, peter@fonis.dk, som bistår ERIK arkitekter i denne ansættelsesproces.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen på telefon 4045 1504.