Intern sælger og PTA-medarbejder – AVK Tooling, Sæby

AVK Logo NY BLÅ

STILLINGEN ER BESAT!

Intern sælger og PTA-medarbejder

2 stillinger – spåntagende bearbejdning – vækst og udvikling – spændende kunder og udfordrende opgaver – fantastisk arbejdsmiljø og dygtige kolleger – AVK Tooling, Sæby

AVK Tooling er en de mest anerkendte underleverandører til bl.a. vindmølleindustrien, automobilindustrien og hele den maritime sektor. Disse kunder stiller store krav til både kvalitet og leveringssikkerhed. Den mangeårige vækst hos AVK Tooling fortsætter, og der søges derfor yderligere 2 kolleger til hhv. salg og PTA.

Den daglige arbejdsplads bliver i Sæby, hvor der i dag er ansat ca. 80 engagerede og energiske medarbejdere.

Stillingen som intern sælger
Du bliver en del af salgsafdelingen og vil få reference til salgschefen. Din opgave bliver at støtte de eksterne sælgere med bl.a. kalkulationer og tilbudsberegninger, systemvedligehold, ajourføring af prislister og ikke mindst afklarende kundedialog. Du vil i starten primært være intern, men har du lyst, vil du også på sigt kunne få salgsopgaver og -ansvar.

Stillingen som PTA-medarbejder
Du får din faste base i PTA-afdelingen hvor du vil få reference til produktionschefen. Du vil få din daglige gang på værkstedet, hvor det bliver dit ansvar, sammen med dine øvrige kolleger i PTA, at sikre udvikling og optimering af processer og til enhver tid sørge for, at produktionen kører problemfrit og top-trimmet. Du vil også skulle arbejde med indkøb og indkøring af nye maskiner og udstyr og de tilhørende værktøjer. CNC programmering bliver en del af din hverdag.

Faglig baggrund – for begge stillinger
Den solide faglige baggrund i spåntagende bearbejdning er afgørende for begge stillinger. Du har en solid uddannelse som industritekniker/maskinarbejder eller tilsvarende, og du har et indgående kendskab til, og erfaring med, spåntagende bearbejdning og -produktion.

Som PTA-medarbejder har du din rod i produktionen. Du er en dygtig CNC programmør, og du har selv haft fingrene i opgaverne i produktionen.

Som intern sælger har du også dit afsæt i den spåntagende bearbejdning, men er på et tidspunkt hoppet ind i de mere administrative funktioner og roller, og du trives i rollen, hvor du kan trække på din faglighed i dit arbejde.

– 

Personligheden
Du har energi og lyst til at være i et miljø med et konstant fokus på vækst og udvikling. Du brænder for at gøre tingene smartere, og du trives med kvalitet og orden omkring dig. Sidst, men ikke mindst, er du en god kollega, der trives med en direkte og uformel omgangstone.

–   

Vi tilbyder
En fantastisk arbejdsplads med et særdeles godt arbejdsklima og med topkompetente kolleger. Der er ordnede arbejdsforhold og gode arbejdsvilkår.

Det er et krav, at du er bosat i fornuftig pendlerafstand fra Sæby.

Ansøgning
FOGH NISSEN bistår AVK Tooling i denne ansættelse. Send et CV til peter@fonis.dk.

Har du spørgsmål, så ring til Peter Fogh Nissen, på 40 45 15 04.

AVK Tooling bliver ikke bekendt med din identitet uden forudgående aftale.

————————————————————————————————————————

Se yderligere på www.avktool.dk