Mediekonsulent – Sjælland – bookascreen.dk

bookascreen_logo_525px

Danmarks suverænt største netværk af biografer

Du vil fra start få overdraget en stor portefølje af reklameaftaler, som, sammen med de mange nye kunder du vil hente ind, vil give dig en særdeles interessant indtjening. Du vil få ansvaret for at fortsætte væksten og udviklingen på Sjælland med fokus på lokale og regionale kunder (annoncører til biografer, bus, tog og outdoor). Du vil arbejde ud hjemmefra, og du vil få det fulde ansvar for salget lige fra den indledende salgskontakt og salgsdialog til den afsluttende aftale. Derefter vil nogle af dine kolleger i Viborg og Skive tage sig af det praktiske.

Du har erfaring med salg af annonceplads. Om det er i de trykte eller de elektroniske medier er ikke så afgørende; bare du kender ”sproget”. Du har lyst til at blive en del af en virksomhed og en kultur i kraftig vækst og udvikling, og du vil meget gerne give dit bidrag dertil.

Der er hos bookascreen en stærk salgskultur, hvor der er fokus på at skabe vækst og udvikling. Der arbejdes konstant på at forbedre de nuværende produkter, og der arbejdes konstant på at frembringe nye spændende koncepter og ydelser til dine kunder – så nu mangler vi bare at få skabt kontakten til dig.

Du drives af salget og af at lande ordren. Du kan dit salgshåndværk til fingerspidserne, og du arbejder disciplineret og loyalt mod målet. Du har erfaring fra branchen, og du kan håndtere dialogen omkring annoncesalget. Du kender argumenterne, og du er god til at forstå dine kunders behov og finde gode løsninger til dem.

 

Ansøgning

Send en ansøgning og CV mærket ”1640-BAS” til FOGH NISSEN Management på peter@fonis.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Fogh Nissen (for en fortrolig samtale) på telefon 40 45 15 04. Målet er at få en aftale på plads med dig inden udgangen af september måned, så skynd dig.

————————————————————————————————————————

Bookascreen.dk har i dag reklamevisning i 82 danske biografer og dækker i alt 179 biografsale. Det er Danmarks suverænt største netværk af biografer, der således stilles til rådighed for vores annoncører.

Bookascreen.dk er en fælles medieportal for FS2 reklame a/s og adibus a/s. Bookascreen tilbyder salg og booking af reklameplads på tværs af skærmbårne medier i bl.a. landets største netværk af biografer, busser, tog mv. Bookascreen omfatter også outdoor medier på bl.a. busser. Den helt nye satsning er Eventgames samt de populære flexspot, hvor annoncøren selv kan udskifte indholdet via internettet.

Se mere på www.bookascreen.dk