Area Sales Manager – Region Syd – MediaConnect

mc_logo_sort

Area Sales Manager – Region Syd

Attraktiv aflønning – med solid kundeplatform fra start

Du bliver ansvarlig for salget i den sydlige del af Jylland og Fyn. Du vil fra starten få overdraget alle de nuværende kunder i dit område, og du vil derudover skulle opdyrke nye kunder og samarbejdspartnere – så pleje af de bestående og opdyrkning af nye i en rigtig god balance. Du vil få ansvaret for alt lige fra identifikation af kundeemner, den indledende kontakt, tilbudsgivning, kontraktforhandling og den meget vigtigt efterfølgende opgave med at fastholde kunden også fremover.


For dig
er denne stilling en fantastisk mulighed for at fortsætte det gode samarbejde med de mange kunder i dit område samtidig med, at du kan være med til at udbrede kendskabet til MediaConnects spændende produkter endnu mere. Du vil få stor indflydelse på resultaterne, og du vil blive godt honoreret med en fast løn og en interessant provisionsordning ovenpå.

Kulturen og organisationen i virksomheden er flad og ubureaukratisk. I salgsafdelingen er der et stærkt fokus på at nå fantastiske resultater, og det har du lyst til at være en del af. Salgsarbejdet foregår velorganiseret og struktureret, og det skal du kunne se mulighederne og fordelene i.


Du er
fuld af engagement og energi. Du er en knaldhamrende dygtig sælger, og du er fokuseret på at levere høj kvalitet. Du arbejder kreativt, og du er god til at finde løsninger og veje igennem til ordren. Du har dog også en god forståelse for vigtigheden i at fastholde dine kunder, så ind imellem det nyskabende salg tager du gerne fat i dine gode faste kunder, for at høre hvordan de har det.

Du har formentlig solid salgsmæssig erfaring fra AV branchen eller med salg af IT-løsninger. Du færdes hjemmevant hos alle typer af kunder – små, store, offentlige og private. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har som udgangspunkt en rigtig god teknisk forståelse og for de teknologiske muligheder og begrænsninger.


Ansøgning
Send en ansøgning og CV mærket ”1641-MED” hurtigst muligt til FOGH NISSEN Management, Peter Fogh Nissen på peter@fonis.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter på telefon 40 45 15 04.

OBS: MediaConnect vil ikke få kendskab til hverken ansøgning eller CV før senere i processen – og udelukkende efter aftale med dig.

————————————————————————————————————————

MediaConnect ApS er et digitalt kommunikationsbureau, som arbejder med designe, udvikle og drive digitale internetbaserede kommunikationsløsninger målrettet virksomheder, offentlige forvaltninger og institutioner samt detail og butikker. MediaConnect er en de absolut førende inden for branchen og er med helt fremme teknologisk både på hardware og software. I alt beskæftiger MediaConnect ca. 20 medarbejdere og løsningerne anvendes i dag hos mere end 500 kunder ud over hele Danmark. Bl.a. anvendes de hos 25 af Danmarks 100 kommuner og i flere ministerier.

Se yderligere på www.mediaconnect.dk