Web- / Frontend udvikler til GateHouse Logistics

Print

Web- / Frontend udvikler

User Experience – Fremtidens GPS platform

Med direkte reference til Business Director Flemming Rodler, og som et vigtigt medlem af udviklerteamet i GateHouse Logistics, vil du blive ansvarlig for udvikling af frontenden til en række portaler. Du vil komme til at arbejde med user experience, og du vil få stor indflydelse på standarden for fremtidens GPS konsolideringsplatform.

For dig er denne stilling en fantastisk mulighed for at være med helt i front inden for udvikling af portaler, og for at blive en del af en organisation der er en af de førende på verdensplan inden for indsamling og behandling af data fra en lang række af forskellige trackingsystemer. Du vil endvidere blive ansat i en virksomhed og et område, som har vist sin levedygtighed gennem mange år, og som er i kraftig vækst og udvikling – ganske enkelt fordi GateHouse er fantastisk dygtige til det, de gør.

Miljøet hos GateHouse er fladt, ubureaukratisk og uhøjtideligt med en stærk tradition for at hjælpe hinanden til at nå de fælles mål. Hos GateHouse anvendes der nogle af principperne fra SCRUM. Det skal du naturligvis også trives i.


Du er
fuld af engagement og energi. Du er fagligt stærk og fokuseret på at levere høj kvalitet. Du tænker kreativt i forhold til opgaveløsningen, og du har et stærkt fokus på brugervenligheden. Er du derudover udadvendt og god til at kommunikere såvel internt som eksternt vil det være helt perfekt, men lidt mindre kan måske også gøre det. Du behersker engelsk i skrift og tale flydende.


Du har
som minimum 2-3 års erfaring med web-udvikling og brugergrænseflade design, og har en relevant kandidatuddannelse. Du har erfaring med user experience, herunder brug af metoder og optimering af arbejdsprocesser og arbejdsflow. Du har solid erfaring med JavaScript og Ext JS, og gerne erfaring med HTML 5, Node.JS., CSS og diverse GUI Frameworks. Har du beskæftiget dig med andre værktøjer end disse, vil det også være OK. Du vil komme til at arbejde med skalerbare webapplikationer, så erfaring med dette vil være et stort ønske.


Ansøgning

Send en ansøgning og CV mærket ”1634-GAT” hurtigst muligt til FOGH NISSEN Management, Peter Fogh Nissen på peter@fonis.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter (for en fortrolig samtale) på telefon 40 45 15 04. Af praktiske grunde bedes du undlade at kontakte GateHouse direkte.

OBS: GateHouse vil ikke få kendskab til hverken ansøgning eller CV før senere i processen – og udelukkende efter aftale med dig.

————————————————————————————————————————

GateHouse A/S er specialiseret i udvikling og salg af teknisk software og systemintegration til avancerede systemer inden for sporing, styring og kommunikationen. GateHouse er stiftet i 1992, er 100% danskejet og har i alt ca. 50 højtuddannede medarbejdere, der alle arbejder på kontoret i Nørresundby.

GateHouse er i dag inddelt i 3 selvstændige forretningsområder (Logistics, Maritime og Telecom). Logistics er specialiseret i at levere tracking services til logistik sektoren, primært i Europa – og der er mere end 15 års erfaring med dette Området er i kraftig vækst, og der søges derfor flere stærke ressourcer.

Se mere på www.gatehouse.dk