CFO / Økonomidirektør – anonym virksomhed, Jylland

2 FOGH NISSEN Management (grå) kopi

STILLINGEN ER BESAT!

CFO / Økonomidirektør

Veletableret og profileret virksomhed – store muligheder for at påvirke og præge stillingen – særdeles kompetente medarbejdere

 

Der er tale om en mellemstor og særdeles veletableret dansk virksomhed, der har en betydende plads i sin branche og på sit marked. Økonomiafdelingen er særdeles velfungerende, systemerne fungerer og rapporteringen ligeså. I takt med de meget positive forventninger til fremtiden ønskes økonomifunktionen styrket med en CFO / økonomidirektør, der kan koble økonomi og strategi på ledelsesniveau. Virksomheden ligger i Jylland.

 

Jobbet
Som CFO bliver du naturligvis overordnet ansvarlig for alt, hvad der ligger i økonomiafdelingen – bogholderi, IT, telefoni, forsikringer og ikke mindst rapportering til den øvrige ledelse og bestyrelse. Du vil derudover skulle være sparringspartner for dine ledelseskolleger, og det forventes derfor, at du har et helhedssyn på og en dyb forståelse for forretningen. Du bliver en vigtig person i ledergruppen, og du vil deltage i samtlige bestyrelsesmøder sammen med virksomhedens direktør.

 

Din faglige baggrund og dine behov
Du har en solid uddannelsesmæssig baggrund som Cand.merc eller Cand.merc.jur. eller tilsvarende. Arbejdsmæssigt kan der være mange veje ind til dette job. Du sidder måske i dag som økonomichef og er klar til at træde et niveau op. Eller måske er du i dag direktionsassistent i en af landets store virksomheder, og har der prøvet kræfter med strategi og forretningsudvikling. Uanset din baggrund og erfaring skal du være i stand til at byde ind med økonomibrillerne på i det fremadrettede strategiske arbejde.

Du mestrer naturligvis dansk og engelsk på højt niveau.

 

Personligheden
Du hviler meget i dig selv. Du stoler på dine faglige kompetencer, og du er god til at etablere og fastholde kontakter og netværk både internt og eksternt. Du kan dit ledelsesmæssige håndværk, og du bevarer overblikket, tager ansvar og holder ord.

 

Driver og motivation
Du er drevet af det overordnede strategiske i en kobling med det økonomifaglige. Du trives bedst i situationer, hvor blikket er mere fremad end bagud, og du har lyst til forandringer og ukendte områder.

  

Hvordan?
FOGH NISSEN Management bistår virksomheden i denne ansættelsesproces. Send et CV til peter@fonis.dk. Hvis du har spørgsmål, så ring til direktør Peter Fogh Nissen, på 40 45 15 04.

Virksomheden bliver ikke bekendt med din identitet uden forudgående aftale.