Arkitekt / Markedschef til København – Erik Møller Arkitekter

kpf_ema_arkitekter_logo_sh_pos


STILLINGEN ER BESAT!

Arkitekt / Markedschef til København

Transformation – kan du se mulighederne, har du netværket, og tør du foreslå den vilde løsning?

 

Erik Møller Arkitekter (EMA) har siden 1935 været en af Danmarks væsentligste arkitektvirksomheder karakteriseret ved kreativitet og høj faglighed. Vores 35 medarbejdere i Kødbyen i København leverer sikre løsninger og smuk arkitektur, der tager højde for byggeriets historiske og sociale kontekst. I 2015 blev Erik Møller Arkitekter lagt sammen med KPF Arkitekter, og der er i dag mere end 120 højt specialiserede og dygtige medarbejdere ansat på vores 4 tegnestuer.

Der er rigtig mange spændende projekter i gang, og der venter endnu flere i årene fremover. Vi søger derfor endnu en dygtig markedschef, der kan se mulighederne, har netværket og tør gå efter den mest spændende løsning.

Stillingen som markedschef er med fokus på transformationsopgaver, den er nyoprettet, og du vil blive tilknyttet Erik Møller Arkitekter i Kødbyen, København.


Jobbet  

Det bliver dit ansvar at finde, og ikke mindst skitsere og visualisere, spændende og kreative transformationsløsninger og selvfølgelig bringe ordrerne hjem. Du vil naturligvis være i tæt dialog med såvel bygherre som dit faglige bagland undervejs i processen – og du vil således være kundens ankerpunkt i huset og garant for, at dine visioner og tanker også bliver ført ud i livet.

Du vil få ansvaret for væsentlige dele af det private marked knyttet til EMA, og du vil blive en del af vores stærke kultur og organisation på ca. 35 medarbejdere i Kødbyen i København. Du vil blive del af ledergruppen også, og du vil få reference til vores direktør i København, Bitten Munk Warmdahl.

Din daglige arbejdsplads bliver dog i endnu højere grad hos dit veludbyggede netværk, hos projektmagere, ejendomsbesiddere og developere – der hvor de nu færdes, og der hvor du allerede i dag har din daglige gang.


Din faglige baggrund og dine behov

Du er uddannet arkitekt, og du har i dag et rigtigt godt navn og netværk. Du trives i tæt kontakt med bygherrer, og du ved hvor du skal ringe hen.

Du har mange års erfaring med transformationsprojekter. Du er nok startet på tegnestue, og har så fundet din naturlige plads i det udadvendte og projektskabende. Du er en erfaren idemager og projektudvikler, og du kan se mulighederne.

Du er helt klart i en lignende stilling i dag. Du har lyst til at være et sted, hvor der er ambitioner og udviklingspotentiale. Du trives bedst med et stærkt fagligt bagland, og kulturen og klimaet på tegnestuen har også betydning for dig. Alt dette, og meget mere, kan du få hos EMA.


Personligheden

Helt grundlæggende er du en gudsbenådet netværker. Du er utålmodig og eminent til at tænke ud af boksen og finde kreative og innovative løsninger. Endelig er du en helt fantastik formidler og kommunikator, der kan tale sproget også i forhold til dine kunder.

Du har modet til at udfordre kunderne, og du har den faglige ballast og tryghed det kræver. Du er drevet af udvikling, du er åben og positiv, og måske også lidt besværlig. Det er vi klar til!


Vi tilbyder:

En veletableret og centralt beliggende virksomhed med et særdeles stærkt fagligt bagland og med et stort potentiale. Du vil få stor frihed i dagligdagen, og du vil få alle muligheder for at skabe en succes for både dig selv og sammen med dine kolleger. Du vil få stor indflydelse på fremtiden for EMA og KPF, og på sigt vil der være mulighed for at indgå i partnerkredsen, hvis du ønsker det.


Ansøgning

FOGH NISSEN Management bistår Erik Møller Arkitekter / KPF Arkitekter i denne ansættelsesproces.

Send en mail til peter@fonis.dk eller ring til direktør Peter Fogh Nissen, på 40 45 15 04. EMA / KPF Arkitekter vil ikke blive bekendt med din identitet uden forudgående aftale.

————————————————————————————————————————–

Erik Møller Arkitekter (EMA) har siden 1935 været en af Danmarks væsentligste arkitektvirksomheder karakteriseret ved kreativitet og høj faglig kvalitet. Firmaets ca. 35 medarbejdere leverer sikre løsninger og smuk arkitektur, der tager højde for byggeriets historiske og sociale kontekst.

Hos Erik Møller Arkitekter opererer vi i spændingsfeltet mellem restaurering og nybyggeri. Vi kombinerer forståelsen for bygningsarven med evnen til at arbejde innovativt og gentænke vores byer og bygninger, så de skaber værdi langt ud i fremtiden.

Tegnestuen er organiseret i tre faglige indsatsområder: Restaurering/kultur, renovering/transformation og nybyg. De forskellige opgavetyper inden for restaurering og nybyggeri smitter positivt af på hinanden gennem metode, værdisætning, materialebevidsthed, projekt- og byggelogistik. Vores styrke er vores faglige spænd og vores mulighed for at inddrage specialkompetencer i tværfagligt samarbejde. Vores projekter spænder fra svært komplicerede restaureringer til højteknologiske komplekse nybyggerier.

Erik Møller Arkitekter blev i 2015 lagt sammen med KPF Arkitekter, og er i dag en af de store og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med mere end 80 års erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af byggeri, renovering, kulturarv, landskab og byplan, sundhed, indretning og forandringsledelse. Vi har lange og stolte traditioner i hele landet og fra vores tegnestuer i Viborg, Aarhus, Aalborg og København.

Se yderligere på www.ema.dk eller www.kpf.dk