Tegnestueleder/afdelingsleder til Aalborg – KPF Arkitekter

LOGO-030217

STILLINGEN ER BESAT!

Kan du drive og udvikle markedet i Nordjylland?

KPF Arkitekter er i dag stærkt positioneret i det nordjyske marked, hvor der senest er løst en række spændende opgaver – bl.a. på store dele af Eternitgrunden, de gamle godsbanearealer og ikke mindst på havneområderne. Ambitionerne og de markedsmæssige muligheder i Aalborg, og resten af Nordjylland, er høje. Har du lyst til at være med til at udvikle både markederne og organisationen?

Den nuværende afdelingsleder har valgt at fortsætte sin karriere uden for KPF Arkitekter, og vi søger derfor hans afløser.

Jobbet
Du vil få det fulde ansvar for Aalborg afdelingen med i dag ca. 15 medarbejdere i et fantastisk kontormiljø på den gamle Eternitgrund. Du vil få ansvaret for den fortsatte udvikling på markedet, og du bliver ikke alene om det. Du har nemlig en særdeles kompetent og velmotiveret organisation, der står klar til hjælpe dig med denne del. Du vil indgå i KPFs landsdækkende ledergruppe på i dag 6 medlemmer, hvor du vil få stor indflydelse også på den overordnede strategi, og hvor I alle byder ind til fælles udvikling af forretningen.

Din faglige baggrund
Det helt afgørende er, at du har en solid ballast fra byggebranchen, og at du har lyst til at løfte ansvaret for en afdeling af en stor landsdækkende arkitektvirksomhed. Du har en faglig indsigt i byggeri, som sætter dig i stand til at forstå projekterne. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende – måske er du arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør. Hvis ikke, er du måske jurist – eller også har du bare en anden baggrund, der sætter dig i stand til at klare denne udfordring. Du er i dag i et godt job inden for branchen, og du bruger allerede i dag en stor del af din tid på at opdyrke og pleje dit store netværk.

Personligheden
Du er udadvendt og fuld af energi. Du går forrest og viser vejen, og du er rigtig god til også at spille dine kolleger og medarbejdere på banen og få dem frem i forreste position. Du er åben, er drevet af udvikling og af at skabe resultater, og du er god til at få din organisation til at trives og til at levere sammen med dig. Du har et godt humør, og du skaber god stemning og glæde omkring dig.

Vi tilbyder:
– En fantastisk chance for at vise, at du kan skabe en succes
– Et stærkt hold af medarbejdere
– En solid virksomhed, der har vist sin evne til at overleve i mange år
– Muligheden for på sigt at blive partner

Netværk og lokal tilknytning betyder rigtig meget i denne stilling. Det er derfor et krav at du bor i, eller i nærheden af, Aalborg.

Ansøgning
FOGH NISSEN Management bistår KPF Arkitekter i denne ansættelsesproces. KPF Arkitekter vil ikke blive bekendt med din identitet uden forudgående aftale.

Send din ansøgning og CV mærket “1701-KPF” til peter@fonis.dk

For yderligere informationer er du velkommen til at kontakte direktør Peter Fogh Nissen, på 40 45 15 04. Enhver henvendelse vil naturligvis blive håndteret med fortrolighed.

————————————————————————————————————————————————————————————

Vi er i dag en af de store og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med mere end 80 års erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af byggeri, renovering, kulturarv, landskab og byplan, sundhed, indretning og forandringsledelse. Vi har lange og stolte traditioner i hele landet og fra vores tegnestuer i Viborg, Aarhus, Aalborg og København.

Den nuværende arkitektvirksomhed er resultatet af flere fusioner og sammenlægninger, senest mellem KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter i 2015. I 2009 fusionerede KPF Arkitekter med KS Arkitekter i Aalborg og samtidig med Brøgger Arkitekter. I 2015 blev indretningsfirmaet Formsprog også en del af arkitektvirksomheden.

Vores organisation består af 11 partnere og ca. 120 medarbejdere. Vi arbejder som en projektorganisation, hvor teams sammensættes efter opgavens og kundens behov i kundens nærhed. Det er med til at sikre høj faglighed gennem hele projektets forløb

Se yderligere på www.kpf.dk