Leder og koordinator til projekter og support – MediaConnect, Struer

mc_logo_sort

STILLINGEN ER BESAT!

Leder og koordinator til projekter og support

IT projekter, Gazellevirksomhed og fantastisk arbejdsklima

Du får ansvaret for at binde salget sammen med de mange udviklingsprojekter, og der sikre at ressourcerne bruges bedst muligt. Du sikrer i en tæt dialog med projektlederne, at problemer og eventuelle uafklarede punkter løses – alt i alt kommer du til at sidde ”lige midt i orkanens øje”, og vil dermed få en enorm betydning for alt, hvad der sker i dagligdagen i produktionen – og tilsvarende også i supportområdet. Du vil få reference direkte til den administrerende direktør, og du vil blive medlem af ledergruppen.

 

For dig er denne stilling en fantastisk mulighed for at fortsætte din karriere i en fremadstormende gazellevirksomhed – og jobbet vil blive formet efter din baggrund og dine interesser. Du vil opleve en særdeles rar arbejdsplads med en god stemning og med en organisation der kan rumme forskelligheder. MediaConnect har mere end 10 års succes bag sig, og er nu klar til yderligere vækst. En udvikling du her kan komme med på.

 

Du trives i rollen som den, der bringer orden, og du formår at overskue mange detaljer og komplekse sammenhænge. Du løfter din opgave med modenhed og med et smil og med et stærkt fokus på at finde løsninger og vejen igennem.

 

Din vej til dette job er nok gået igennem teknologi og IT. Du sidder i dag i et lignende miljø, og har en solid erfaring med projektledelse og koordinering. Kundekontakt vil også være helt naturligt for dig – eller måske er din baggrund helt anderledes?

 

Ansøgning
Send et CV mærket ”1703-MED” hurtigst muligt til FOGH NISSEN Management, Peter Fogh Nissen på peter@fonis.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter på telefon 40 45 15 04.

 

OBS: MediaConnect vil ikke få kendskab til dine data før senere i processen – og udelukkende efter aftale med dig.

————————————————————————————————————————

MediaConnect ApS er et digitalt kommunikationsbureau, som arbejder med designe, udvikle og drive digitale internetbaserede kommunikationsløsninger målrettet virksomheder, offentlige forvaltninger og institutioner samt detail og butikker. MediaConnect er en de absolut førende inden for branchen og er med helt fremme teknologisk både på hardware og software. I alt beskæftiger MediaConnect ca. 20 medarbejdere og løsningerne anvendes i dag hos mere end 500 kunder ud over hele Danmark. Bl.a. anvendes de hos 25  af Danmarks 100 kommuner og i flere ministerier.

Se yderligere på www.mediaconnect.dk